Generationsmøde med unge fra Højskolen på Kalø

Lyngparken var endnu en gang vært ved et internationalt møde med unge fra Højskolen på Kalø. 32 elever og to lærere var på besøg 7. oktober. Besøget er et led i samarbejdet på tværs af generationer under Mols i Udvikling.


Efter indledende kaffe- og tebord, kom der gang i snakken. Eleverne, som blev opdelt i hold, fik mulighed for at afprøve deres danskfærdigheder i samtale med Lyngparkens brugere, som også fik gang i ”det bedste dansk/udenlandske”, de kunne finde frem. Spørgsmål og svar i hastig fart på kryds og tværs – snakken kendte ingen begrænsninger.

Der blev også tid til en hastig rundvisning på centret. Her faldt især genbrugsbutikken Lyngloppen i de unges smag. Her var nemlig posesalg, og priserne var i bund.

Man kunne sagtens have brugt mere end de par timer, der var afsat, på en så givtig oplevelse. En dejlig formiddag, som gerne må gentages.

Twitter
Visit Us
Follow Me
LINKEDIN
Share
Mols I Udvikling på Instagram