Kategoriarkiv: Idrætsliv

Er havkajak eller kajakpolo noget for dig?

IF Mols Kajakklub skyder sæsonen igang i Hornslet Svømmehal. Skal du være med? 

Havvandet er stadig koldt, så derfor har IF Mols kajakklub sat kajakkerne i vandet i Hornslet svømmehal. Der er træning fire gange i løbet af marts og april, og alle fra 15 år med lyst til vand, pagajer og leg er velkomme til at prøve kræfter med både havkajak og kajakpolo.

Læs resten

En sommerhilsen fra alle os til alle jer

Endnu et spændende Mols i Udvikling (MIU) år går på held og det er tid til at gøre status på året, der gik. Modsat dronningen, så gør vi det ikke sidst på året, men her ved sommerferiens begyndelse, hvor alle frivillige så småt også kan begynde at tænke på en tiltrængt sommerferie.

Året i år har stået i ungdommens tegn, for de unge fra udskolingen på Molsskolen har virkelig taget ansvar for udviklingen af Mols & Helgenæs, så det bliver meget sjovere at være ung på Mols. Der blev oprettet et nyt linjefag på skolen, hvor skolens 7.-9. årgang kunne vælge et fag, som de helt selv kunne præge i den retning, som de syntes var spændende. Det er blevet til produktion og salg af bolsjer, skærebrætter og smykker, hvor de penge, der er tjent, er blevet brugt til køb af folkeaktier i det nye ”Knudepunkt”, der skal bygges ved Molshallen. De unge sluttede året af med en større fællesspisningsevent i juni, hvor overskuddet igen gik til Knudepunktet. Selvsamme linjefag vandt ved Syddjurs Awards-showet også Demorådets pris for deres superfine engagement i projekt Mols i Udvikling.

De mange fine initiativer smittede af på andre unge fra udskolingen, som ugen inden ferien arrangerede løb for hele skolen til fordel for Knudepunktet, så også stor tak til linjefaget Rend og Hop og de fire sponsorer de fandt til dagen.

”Knudepunkt”-projektet skrider fremad, og der er nu etableret en ejendomsfond, Knudepunktet Mols, som bliver bygherre for det nye mødested. Læs resten

Folkedans på Rødegaard i Vistoft

Mandag den 2. oktober kl. 20.00 starter I.F. Mols folkedans den nye sæson 2017-2018

Kom og prøv at danse folkedans, – det er ikke støvede danse fra gamle dage, men sjov og populær dans og motion til dejlig musik, – og fuld af fart. Vi danser på Rødegaard, Karlshøjvej 5, Vistoft. Både nybegyndere og rutinerede dansere kan deltage, – mød op og prøv at være med til at føre en god, folkelig tradition videre, – de første par gange er gratis. Der øves ikke til opvisning, – glæden ved dansen, musikken og det hyggelige samvær har topprioritet. I pausen drikker vi den medbragte kaffe og synger et par sange.

Der danses både danske og nordiske folkedanse, og det foregår hver anden mandag (lige uger). DGI-underviser Asta Jensen er den inspirerende danseleder, og en gruppe dygtige og entusiastiske spillemænd under
ledelse af Lisbeth Hjorth leverer musikken.

Kontingent for hele sæsonen (primo oktober til ultimo marts) er
440,- kr. pr. deltager + medlemskontingent til IF Mols, 60,- kr.

Udvalget, som har følgende sammensætning, står for det praktiske arrangement og besvarer spørgsmål vedr. folkedansen.

Kjeld og Ruth Nielsen, Engdalsvej 2, 8400 Ebeltoft. Tlf. 30891769.
Ester og Svend Klinge, Eg Bygade 11, 8420 Knebel. Tlf. 86351928
Anne-Lise og Preben Winther, Energivej 24, 8420 Knebel.
Tlf. 86351291.

Se også www.ifmols.dk, hvor der også vil være meddelelser vedr. folkedansen på Rødegaard.

IF Mols afvikler 40-års jubilæumsløb 16. september

Så er det tid til at dele en traditionsrig begivenhed, som finder sted på Mols. Det drejer sig om Molsløbet, som mange løbere har lagt ind i deres løbskalender. Og i år er det fyrretyvende gang løbet afvikles. Her du se den officielle flyer: flyer Molsløbet

Og har du tid, kan du kigge gamle løbsbilleder fra 2016 ved at klikke på billedet herunder:

Mere information finder du på molsløbet.dk

Kajak og vandsport for unge

Så er der endnu et godt tilbud til den friske vandhund.

Kajakklubben tilbyder nu ungdomskajak til alle der har lyst til at realisere drømmen om at glide stille og roligt gennem vandet i kajakken. Og måske er der plads til at lære en grønlændervending – hvem ved? Tryk på linket og se mere:

Ungdomsafdeling IF Mols kajak

Kom på en anderledes cykeltur i lokalområdet.

Dawn Rides billede.

Forestil dig, at vi…
…i det mørke morgengry pynter vores cykler med lys i alle regnbuens farver, hvorefter vi sammen cykler ud i lokalområdet til Dawn Ride under åbningen af Aarhus 2017. Cykeloptoget kører på en lokal og central rute og samler borgerne I din by til en nytænkt cykeloplevelse – alle kan være med uanset form og alder.

Udover en unik cykeloplevelse vil der være mulighed for at vinde fede præmier Læs resten

ET BESTEMT MEN VENLIGT OPRÅB! :)

Vi har modtaget fra Sommerfesten 2016:

ET BESTEMT MEN VENLIGT OPRÅB! 🙂
Nu er der cirka to uger til, at sommerfesten går i luften. Vi mangler desværre stadig at afsætte en del vagter som anvist nedenfor. Derfor håber vi, at der er nogle venlige ildsjæle, som melder sig til én eller flere af de sidste vagter.
Det vil være super ærgerligt, at skulle lukke baren i teltet lørdag aften kl. 20:30 eller undvære maden både lørdag og sådan, men det kan desværre blive en realitet, hvis ingen melder sig.
Hvis I finder tid og lyst til at hjælpe, så ring eller skriv til Inge Boie eller Læs resten

Det er også din hal – Molshallen indkalder til årsmøde den 19. april kl. 19.00

“Det er også din hal”. Sådan lyder sloganet for Molshallen.

Molshallen har brug for interesserede og engagerede frivillige til at styre og drive den selvejende institution, som i mere end 20 år har været udgangspunktet for idrætslivet på Mols. Måske har du lyst til at blive inddraget? Måske har du bare lyst til at høre lidt om, hvad vi foretager os i hallen? Måske har du spørgsmål til repræsentantskabet? Eller måske har du lyst til at diskutere Molshallens fremtid med forretningsudvalget? Og hvad med Mols i Udvikling?

Vi vil i hvert tilfælde gerne se dig, og du er meget velkommen til at deltage i hallens årsmøde tirsdag den 19. april kl. 19.00. “Det er også din hal”.

Mols Rideklub på Løvfaldstur

11653472_973706459359190_87216760_nDen dejlige natur på Mols benyttes af mange aktører, her i weekenden var Mols Rideklub på løvfaldstur i bjerge.

Det var både konkurrenceryttere, hygge-ryttere på ældre heste, og et hold bedsteforældre sammen med deres børnebørn der var med på Mols Rideklubs løvfaldstur. Turen er gik gennem skov og over åbne områder så rytteren kunne nyde efterårsløvets mange farver.

Ved Agri Baunehøj blev der holdt pause med pandekager, brombærsyltetøj og varm kakao til alle.  En fantastisk alternativ måde at se naturen på.
Se mere om Mols Rideklub her..

12192912_973706456025857_328889125_o