Mandag den 2. oktober kl. 20.00 starter I.F. Mols folkedans den nye sæson 2017-2018
Kom og prøv at danse folkedans, – det er ikke støvede danse fra gamle dage, men sjov og populær dans og motion til dejlig musik, – og fuld af fart. Vi danser på Rødegaard, Karlshøjvej 5, Vistoft. Både nybegyndere og rutinerede dansere kan deltage, – mød op og prøv at være med til at føre en god, folkelig tradition videre, – de første par gange er gratis. Der øves ikke til opvisning, – glæden ved dansen, musikken og det hyggelige samvær har topprioritet. I pausen drikker vi den medbragte kaffe og synger et par sange.
Der danses både danske og nordiske folkedanse, og det foregår hver anden mandag (lige uger). DGI-underviser Asta Jensen er den inspirerende danseleder, og en gruppe dygtige og entusiastiske spillemænd under
ledelse af Lisbeth Hjorth leverer musikken.
Kontingent for hele sæsonen (primo oktober til ultimo marts) er
440,- kr. pr. deltager + medlemskontingent til IF Mols, 60,- kr.
Udvalget, som har følgende sammensætning, står for det praktiske arrangement og besvarer spørgsmål vedr. folkedansen.
Kjeld og Ruth Nielsen, Engdalsvej 2, 8400 Ebeltoft. Tlf. 30891769.
Ester og Svend Klinge, Eg Bygade 11, 8420 Knebel. Tlf. 86351928
Anne-Lise og Preben Winther, Energivej 24, 8420 Knebel.
Tlf. 86351291.
Se også www.ifmols.dk, hvor der også vil være meddelelser vedr. folkedansen på Rødegaard.