Ildsjæle får hjælp
Tv2 indleder med “På Mols har en gruppe ildsjæle selv påtaget sig opgaven med at profilere deres område. Og nu har de så modtaget økonomisk støtte til deres bosætningsprojekt fra RealDania”
Se indslaget her……:
Tv2 indleder med “På Mols har en gruppe ildsjæle selv påtaget sig opgaven med at profilere deres område. Og nu har de så modtaget økonomisk støtte til deres bosætningsprojekt fra RealDania”
Se indslaget her……:
Så starter vi op igen efter sommerferien, og nu skal alle udvalgene i arbejdstøjet.
Hjemmesiden her kom online kort inden ferien, og den skal vi løbende have udbygget, gerne med indhold og link til alt relevant på Mols.
Det er også tanken at alt udvalgsarbejde og resultater af dette m.m. skal samles her, så alle kan følge med, skabe sig et overblik og komme med input hvis man skulle have noget.
Nu er der pause med at snakke ”mursten” og byggeri i Knebel, som faktisk kun udgør en meget lille del af projekt Mols i Udvikling, nu skal vi for alvor have gang i de mange udvalg og tiltag der sammen skal ændre Mols og Helgenæs i fremtiden.
Læs nærmere om udvalg og kontaktpersoner her: Hvis jeg vil være med.
Det var ikke mangel på udviklingsønsker der var problemet for de som besøgte Mols i Udviklings stand på sommerfesten i weekenden.
Generelt var alle positive overfor projektet, selvom flere stadig havde spørgsmål til, hvad Mols i Udvikling egentlig er, og hvordan det fungerer.
Men kort sagt, så er der åbent og plads til alle muligheder og ønsker, så længe der er nogle der vi arbejde for dem.
Ligemeget om det gælder privatpersoner, foreninger, grundejerforeninger, erhvervslivet m.fl. – har man noget man mener kan forbedres, udvikles eller opfindes, så er her en genial mulighed.
Ideer der blev ytret på sommerfesten var bl.a.:
– Offentlig adgang til bibliotek på Molsskolen
– Ny badebro i Vrinners
– Udendørs basketball bane
– Lejrpladser med faciliteter for overnattende med heste i naturen.
– Strikke/hækle klub
– Offentlige toiletter på Strands strand (Badeliv)
Arbejdet med lokaludvikling er i fuld gang, og antallet af udvalg vokser stille og roligt, efterhånden som de forskellige områder kommer i gang.
Men der er stadig gode muligheder for at påvirke dit lokalsamfund, uanset om det er relateret til sport, samfund, hobby, erhverv eller andet.
Efter sommerferien starter udvalgene for Bosætning, Turisme og Erhverv op.
Ønsker du at deltage, enten i en af de eksisterende grupper eller i noget helt nyt, så kontakt udvalgsformanden eller send en mail på post@molsiudvikling.dk med angivelse af dine interesser.