Kategoriarkiv: Mols I Udvikling

Resume fra møde d. 15. januar 2019

Midt i januar holdt vi i gruppen Tilgengængelig Natur et virkelig godt møde med Naturstyrelsen, Nationalparken mfl.

Her følger et resume:

1) HEGNSFRIE OMRÅDER:
Umiddelbart ikke muligt. Der er naturpleje-pligt på arealerne. Giver desuden ha-støtte tab på ca. 50.000,- kr/år.  Vi har ikke givet op på den. Vil det evt. være muligt at holde arealerne i “passende stand” på anden vis?

2) FOLDE: DYREFRI I ROTATIONSORDNING
En mulighed. Men det har længere udsigter pga leje- og ha-støtte kontrakter der løber over 5-årig periode og har forskellige “udløbsdatoer” indenfor samme fold. Vi arbejder videre på denne løsning.
Mulighed for en mindre fold er dyrefri i 2019-sæsonen (se kort i referat-pdf).
Mulighed for at etablere stier i nuværende tætskovs-område (se kort i referat-pdf)

3) KOMMUNIKATION
Status på foldene kommer på Naturstyrelsen hjemmeside (fra april/maj 2019):
– Hvornår er der dyr, hvilke dyr, hvilke låge-numre hører til hvilke folde
– Nationalpark app vil som det mindste linke til hjemmesiden.

4) UNDERSØGELSE
Bla. som en følge af denne MiU-gruppes henvendelse om storfoldsproblemerne sætter Kbhvns universitet og Friluftsrådet en undersøgelse igang af “Storfoldenes indvirkning på friluftslivet”.

har du spørgsmål eller endnu bedre forslag må du endelig slå på tråden. Er I en gruppe, kan vi komme og  fortæller om vores arbejde (vi har været i Borgerforeningen, Fokusgruppemøde i Mols i Udvikling og Syddjurssportsrideklub)
Spred budskabet om gruppens arbejde, så flere bliver opmærksomme på, hvad vi arbejder. Jo flere tilbagemeldinger, jo bedre dialog kan vi få.

De bedste hilsner
Tilgængelig Natur-gruppen, under Mols I Udvikling
Jane Toubro

Udfordringer med storfoldene i Nationalparken

“Hegn i bakkerne“
Her arbejder vi specielt med udfordringen med at næsten alle områder er indlemmet i storfolde med køer, heste og får. Selvom det er tilladt at færdes i foldene, er mange ikke trygge ved at færdes der og derfor er der stort set kun grusvejene tilbage for dem. Især for hundeluftere, mindre børn og andre der ikke er så hurtige til at kunne flytte sige kan det være utrygt.

Vi arbejder på at finde løsninger der tilgodeser både behovet for den naturpleje der kræves når man ønsker naturtypen overdrev og samtidig tilgodese de lokales behov så de kan glædes ved at færdes i området til den daglige gå-, cykel- eller ridetur. Læs resten

Tilflytter-brunch med hyggesnak og drømme

af Sofie Saxtoft, Mols i Udvikling

Der var flot fremmøde og god stemning ved søndagens brunch for ny-tilflyttere i Knebel.

“Det gode ved at bo på Mols er, at alt kan lade sig gøre – hvis vi selv gør det.”

Sådan lyder velkomsten fra medarrangør Ole Brus Sørensen, da Borgerforeningen Mols og Mols i Udvikling søndag formiddag slår dørene op til brunch i Molshallens cafeteria for alle områdets ny-tilflyttede borgere.

Flaget er hejst og ca. 60 nye molboer i alle aldre er mødt frem til et par timer med god mad, information om området og – ikke mindst – hyggeligt samvær med nye naboer. Hen over kaffekopper og pølsemadder går snakken lystigt om alt fra muligheden for at åbne tyrkisk restaurant til at oprette legegrupper for småbørnsfamilier. Det er tydeligt at mærke, at netop lysten til at realisere drømme og være med til at skabe et godt og levende lokalmiljø er noget, både ny-tilflyttere og ’gamle molboer’ er fælles om. Læs resten

NGO delegation på besøg hos Byens Blå Torv i Knebelbro

Tirsdag d. 21. august havde Byens Blå Torv i Knebelbro besøg af en NGO delegation fra Letland, som var i Danmark for at drøfte og se hvordan man arbejder med borgerinddragelse og frivillighed her i landet.

Projektet Byens Blå Torv på Knebelbro Havn var et konkret projekt, som de hørte om og som havde til formål, at inspirere til deres arbejde i Letland. De fik samtidig historien bag opstarten af Mols i Udvikling  omkring hvordan vi har startet det, hvorfor, hvor vi er nu og hvad det indtil videre har medført.  Besøget her på Mols var arrangeret af SFOF – Socialistisk Folkeoplysningsforbund.

 

En sommerhilsen fra alle os til alle jer

Endnu et spændende Mols i Udvikling (MIU) år går på held og det er tid til at gøre status på året, der gik. Modsat dronningen, så gør vi det ikke sidst på året, men her ved sommerferiens begyndelse, hvor alle frivillige så småt også kan begynde at tænke på en tiltrængt sommerferie.

Året i år har stået i ungdommens tegn, for de unge fra udskolingen på Molsskolen har virkelig taget ansvar for udviklingen af Mols & Helgenæs, så det bliver meget sjovere at være ung på Mols. Der blev oprettet et nyt linjefag på skolen, hvor skolens 7.-9. årgang kunne vælge et fag, som de helt selv kunne præge i den retning, som de syntes var spændende. Det er blevet til produktion og salg af bolsjer, skærebrætter og smykker, hvor de penge, der er tjent, er blevet brugt til køb af folkeaktier i det nye ”Knudepunkt”, der skal bygges ved Molshallen. De unge sluttede året af med en større fællesspisningsevent i juni, hvor overskuddet igen gik til Knudepunktet. Selvsamme linjefag vandt ved Syddjurs Awards-showet også Demorådets pris for deres superfine engagement i projekt Mols i Udvikling.

De mange fine initiativer smittede af på andre unge fra udskolingen, som ugen inden ferien arrangerede løb for hele skolen til fordel for Knudepunktet, så også stor tak til linjefaget Rend og Hop og de fire sponsorer de fandt til dagen.

”Knudepunkt”-projektet skrider fremad, og der er nu etableret en ejendomsfond, Knudepunktet Mols, som bliver bygherre for det nye mødested. Læs resten

Byens Blå Torv holder åbent hus – søndag d. 10.6 kl. 10-14! Kom og se arkitekternes første udkast!

Der holdes åbent hus i Brohuset på Knebelbro Havn, søndag d. 10. juni kl. 10.00 – 14.00.

Her kan du blandt andet se det første udkast til planerne for Byens Blå Torv.

Læs mere i nyhedsbrevet herunder om arrangementet den dag og om de andre fine aktiviteter der er på havnen.

Nyhedsbrev havnen

 

 

Få én på opleveren til Åbent Hus på Mols og Helgenæs

Mols og Helgenæs skruer charmen på og åbner dørene på vid gab, når frivillige, foreninger og erhvervsliv inviterer til Åbent Hus søndag d. 27. maj 2018. Det bliver en folkefest med aktiviteter i hele området for både børn og voksne. Tanken er at give børnefamilier og andre interesserede en ægte ”Mols-oplevelse” med masser af natur, hygge, fællesskab – og forhåbentlig give endnu flere lyst til at flytte til området.

Mange har de seneste år fået øjnene op for, at Mols har noget ganske særligt at tilbyde – ikke mindst for børnefamilier. Helt unik natur, stærke fællesskaber, gode børneinstitutioner og skoler samt et spirende iværksættermiljø har betydet, at stadig flere ser Mols som et oplagt alternativ til tilværelsen i de trængte større byer. Hvis du også er nysgerrig på, hvad livet på landet kan give dig og din familie, så er du velkommen til brunch og en dag spækket med oplevelser på Mols og Helgenæs søndag d. 27. maj. Læs resten

Vi kan, når vi står sammen!

Af Sofie Saxtoft Højlund, Mols i Udvikling

Mols har på ganske få år vendt tendensen med faldende børnetal, fraflytning og tiltagende mat ”udkantsstemning” til i dag at være et område i rivende udvikling med mange tilflyttere, et spirende kreativt og innovativt miljø og et stærkt lokalt fællesskab på tværs af områdets mange landsbyer. Forklaringen på dette markante skift skal bl.a. findes i paraplyorganisationen Mols i Udvikling (MiU) – et lokalt og frivilligt initiativ, som har til formål at samle lokale foreninger, institutioner og ildsjæle i den fælles indsats for at gøre Mols til et attraktivt sted at leve.

Fælleshaverne i Knebel

MiU blev egentlig skabt på en trist baggrund. Omkring 2014 stod det klart, at det inden for en kortere årrække ville blive nødvendigt at sammenlægge de små skoler og institutioner på landet. Man var fra kommunalpolitisk hold overbevist om, at den urbaniseringstendens, som gennem længere tid havde præget samfundet, uundgåeligt også ville få konsekvenser for Syddjurs Kommune og dermed også for Mols. Men lokalbefolkningen, skolen og børnehaverne ville det anderledes! Frem for offerattitude og apati valgte man at tage kampen op og insistere på, at man kan vende en udvikling, når man står sammen og kæmper. Læs resten

Brugermøde om Knudepunktet boblede over af gode ideer

Egnsteater, fællesspisning, brætspilscafé, indendørs tumlebane, skatermiljø, fællessang, madspildsprojekt, grejbank til naturture… ideerne var mange og stemningen god, da ca. 50 potentielle brugere af det kommende “Knudepunkt” mødtes til information og fælles brainstorm tirsdag aften på Molsskolen.

Af Sofie Saxtoft Højlund, Mols i Udvikling

Foto: Mols i Udvikling

Mols i Udvikling var vært for tirsdagens arrangement, som var det første i en række møder med det formål at informere og involvere interesserede borgere og kommende brugergrupper i opbygningen af det nye fælles hus for molboer, helboer og områdets gæster.

Processen omkring Knudepunktsprojektet har stået på længe – men målet ser ud til at være inden for rækkevidde. Med byrådets beslutning om at bevillige 14 mio. (her af 12 mio. til nyt børnehus), med støtte fra Tved Sparekassefond, med positiv Læs resten