Årsarkiv: 2018

HURRA – store “julegaver” til nyt mødested i Knebel

Julen nærmer sig med hastige skridt, men allerede nu har Mols i Udvikling fået to “gaver” i million-klassen, der betyder, at finansieringen af Knudepunktet er på plads. Nordea-fonden og Lokale og Anlægsfonden har netop givet tilsagn om støtte til byggeriet, som efter planen står færdigt i 2021.

Bestræbelserne på at finansiere byggeriet af det nye mødested, Knudepunktet i Knebel nærmer sig sin afslutning. Lokale og Anlægsfonden støtter etableringen med 7.000.000 kroner, mens Nordea-fonden støtter etablering samt liv og aktiviteter i og omkring Knudepunktet med 7.905.000 kroner.

”Knudepunktet emmer af stor drivkraft for fællesskab og aktivitet. Det er en stærk fortælling om, hvordan et lokalsamfund sammen styrker sin identitet og sammenhold. Knudepunktet har potentialet til at blive et fyrtårn ikke bare for andre mindre samfund men for alle stærke fællesskaber,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter det gode liv.

Læs resten

Bliv Hjerteløber


Lad os ikke synke tilbage – Hvis ingen melder sig, er vi endnu ringere stillet, end da vi havde 112-hjælpere!

På Borgerforeningens møde den 20. november i Molshallen mødte kun få op til den lovede orientering om den nye hjerteløberordning. De få fremmødte deltagere var enige om at tilmelde sig hjerteløberordningen.

112-hjælperordningen udfases og tilmelder vi os ikke hjerteløberordningen, bliver akuthjælpen endnu ringere på Mols og Helgenæs. Læs resten

Udfordringer med storfoldene i Nationalparken

“Hegn i bakkerne“
Her arbejder vi specielt med udfordringen med at næsten alle områder er indlemmet i storfolde med køer, heste og får. Selvom det er tilladt at færdes i foldene, er mange ikke trygge ved at færdes der og derfor er der stort set kun grusvejene tilbage for dem. Især for hundeluftere, mindre børn og andre der ikke er så hurtige til at kunne flytte sige kan det være utrygt.

Vi arbejder på at finde løsninger der tilgodeser både behovet for den naturpleje der kræves når man ønsker naturtypen overdrev og samtidig tilgodese de lokales behov så de kan glædes ved at færdes i området til den daglige gå-, cykel- eller ridetur. Læs resten

Så er den nye tovholder til Mols i Udvikling fundet

Eva Strøm bliver ny tovholder for Mols i Udvikling pr. 1. januar 2019. Hun er 44 år og kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent og projektleder i Landsforeningen af Menighedsråd.

Tidligere har hun arbejdet med forebyggelseskampagner som informationsansvarlig i Aarhus Brandvæsen og med markedsføring som tekstforfatter på envision reklamebureau. Hun kommer med erfaring som projektleder og med en stor viden om kommunikation i alle afskygninger. Nu ser hun frem til nye udfordringer som tovholder: Læs resten

Tilflytter-brunch med hyggesnak og drømme

af Sofie Saxtoft, Mols i Udvikling

Der var flot fremmøde og god stemning ved søndagens brunch for ny-tilflyttere i Knebel.

“Det gode ved at bo på Mols er, at alt kan lade sig gøre – hvis vi selv gør det.”

Sådan lyder velkomsten fra medarrangør Ole Brus Sørensen, da Borgerforeningen Mols og Mols i Udvikling søndag formiddag slår dørene op til brunch i Molshallens cafeteria for alle områdets ny-tilflyttede borgere.

Flaget er hejst og ca. 60 nye molboer i alle aldre er mødt frem til et par timer med god mad, information om området og – ikke mindst – hyggeligt samvær med nye naboer. Hen over kaffekopper og pølsemadder går snakken lystigt om alt fra muligheden for at åbne tyrkisk restaurant til at oprette legegrupper for småbørnsfamilier. Det er tydeligt at mærke, at netop lysten til at realisere drømme og være med til at skabe et godt og levende lokalmiljø er noget, både ny-tilflyttere og ’gamle molboer’ er fælles om. Læs resten

Foredrag om mediesituationen i Danmark.

Kære Molboer!

Tirsdag 25. september kl. 19.00 er der planlagt et foredrag i Festsalen på Molsskolen om ovenstående. Foredragsholder er forfatter, journalist og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jesper Gaarskjær. Emnet er meget aktuelt. Vi hører nærmest dagligt om “Fake News”, traditionelle aviser er under et stort pres, DR skal stærkt reduceres, og nyere sociale medier på internet har vist problematiske sider.

Foredraget kommer i stand som et samarbejde mellem Kulturgruppen, MiU og Syddjurs Bibliotek. Vi håber at samarbejdet kan fortsætte også efter 25. september, og biblioteket er også meget interesseret i at være en aktiv medspiller i det fremtidige “Knudepunktet”.

Forhåndsalg af billetter til arrangementet er imidlertid meget beskedent indtil nu, og i øjeblikket er det derfor usikkert om det kan realiseres.

Jeg vil opfordre de molboer, som finder dette interessant, til at købe billet på “syddjursbibliotek.dk”. Prisen er 25 kr. Hvis dette foredrag kan gennemføres, vil det være lettere at fortsætte samarbejdet med biblioteket om bl.a. senere foredrag.

Med venlig hilsen

Pål Ledaal

På vegne af Kulturgruppen, MiU.

 

Væsentlig tilføjelse til Adresseavisens artikel om fondsmidler

Mols i Udvikling har været i kontakt med Adresseavisen, fordi Adresseavisens   artikel (trykt 21. august), som handlede om fondsmidler til Knudepunktet havde udeladt en vigtig detalje, som Mols i Udvikling gerne vil tilføje

Sagens kerne er, at Adresseavisen undlod at fortælle, at Tved Sparekasses fond har bidraget med en kæmpegave til lokalområdet. Nemlig halvanden million kroner til Knudepunktet.

Vi vil med dette opslag gerne tydeliggøre og slå fast med syvtommer søm, at fondsmidlerne fra Tved Sparekasses fond er og har været meget afgørende for Mols i Udviking. Bidraget fra Tved Sparekasses fond er det største lokale bidrag, når vi ser bort fra Syddjurs Kommune, og bidraget fra fonden i Tved fortæller os selv og omverdenen, at der er stor lokal opbakning til Mols i Udvikling og det nye byggeri.

Med dette indlæg ønsker vi at skabe klarhed. Tak til alle som bidrager med stort og småt.

Venlig hilsen
Mols i Udvikling

Herunder kan I se og læse hele pressemeddelelsen:

NGO delegation på besøg hos Byens Blå Torv i Knebelbro

Tirsdag d. 21. august havde Byens Blå Torv i Knebelbro besøg af en NGO delegation fra Letland, som var i Danmark for at drøfte og se hvordan man arbejder med borgerinddragelse og frivillighed her i landet.

Projektet Byens Blå Torv på Knebelbro Havn var et konkret projekt, som de hørte om og som havde til formål, at inspirere til deres arbejde i Letland. De fik samtidig historien bag opstarten af Mols i Udvikling  omkring hvordan vi har startet det, hvorfor, hvor vi er nu og hvad det indtil videre har medført.  Besøget her på Mols var arrangeret af SFOF – Socialistisk Folkeoplysningsforbund.