Lokaldysten 2021

Tirsdag d. 31/8 dyster vi om at blive det mest aktive lokalsamfund i Syddjurs Kommune.

Vi trækker vi i løbeskoene, snører traveskoene og spænder cykelhjelmen med et klart mål om at tilbagelægge flest mulige kilometer. I to timer fra kl. 17-19 er alle byens børn, unge, voksne og seniorer sammen om bevægelse. Lad os give Midtdjurs, Ådalen og Tirstrup/Balle kamp til stregen!

Vælg mellem at gå, løbe eller cykle (km på cykel halveres) en afmærket rute så mange gange som muligt. Der kan frit skiftes mellem disciplinerne. Når målstregen er krydset, deles jeres tilbagelagte kilometer med indbyggertal. Den vindende landsby hædres af borgmesteren og får præmien på 5.000 kr. til et eller flere udviklingsprojekter.

Begivenheden opdateres løbende med program, ruter mv. – sørg for at trykke ”deltager”, så du er opdateret med seneste nyt. Prik også gerne din nabo på skulderen, så vi får hele byen med! 👏

Dato: tirsdag d. 31/8
Tidsrum: kl. 17-19 – flyvende start
Tilmelding: Ingen tilmelding. Bare mød op!
Start og mål: Molshallen (Lyngevej 18, 8420 Knebel)
Gårute 1,4 km: www.plotaroute.com/route/1602826
Løberute 3,3 km: www.plotaroute.com/route/1602837
Cykelrute 6,3 km: www.plotaroute.com/route/1602846

Kioskvognen sælger drikkevarer, og Madhusgruppen under Mols i Udvikling står klar med en vaffelbod.

Lokaldysten arrangeres af Syddjurs Kommune, DGI Østjylland, Bevæg dig for livet, IF Mols, Mols Mountainbike Klub og Mols i Udvikling.

Twitter
Visit Us
Follow Me
LINKEDIN
Share
Mols I Udvikling på Instagram