Så er der igen gratis overskuds-mad at hente, når Madhusgruppen under Mols i Udvikling deler ud fra deres trailer torsdag d. 28. januar kl. 17.00 til 17.30 ved busholdepladsen i Knebel.
Vi skal jo passe godt på os selv i denne tid, så husk mundbind og hold afstand. Der er sprit og engangshandsker.
Maden kommer fra Meny i Rønde, Brugserne i Vrinners og Tved og fra Min Købmand i Knebel. Madhusgruppen samler maden ind og har valgt at dele maden gratis ud, indtil det igen er muligt at spise den overskydende mad sammen til fællesspisninger.