Dagsarkiv: 21. juni 2018

Nye molboer på vej…

Af Sofie Saxtoft Højlund, Mols i Udvikling

Der var god stemning og livlig summen, da Mols og Helgenæs søndag d. 27/5 inviterede til Åbent Hus. Ca. 200 potentielle tilflyttere, nye borgere og indfødte molboer mødtes fra morgenstunden til brunch med hjemmelavet marmelade, brød og rigelige mængder kaffe. Målet med arrangementet var at give gæsterne en rigtig ”Mols-oplevelse” med masser af aktiviteter og fælles hygge – og måske inspirere endnu flere til at flytte til området.

Gæsterne fik i løbet af dagen mulighed for at snuse til områdets mange fritidstilbud, prøvesmage lokal øl, besøge børneinstitutioner og skoler eller tage med på guidet bustur rundt på Mols og Helgenæs. Hovedarrangøren var Bosætningsgruppen under Mols i Udvikling, men overalt i området havde befolkningen budt ind med hjælp og opbakning, fx ved at melde sig som kaffeværter eller ved at hejse flaget som gestus. Læs resten