Mor-datter-kunstudstilling i Lyngparken i Knebel

Annie Lilhauge og Susanne Lilhauge udstiller fra 5. maj og til og med juni måned  i Lyngparken.

Nyt billedeI den forbindelse vil der i Centersalen være fernisering 5. maj kl. 14, hvor alle er velkomne. Kunstkredsen er vært ved et glas vin og lidt mundgodt.

Annie Lilhauge bor på Helgenæs, midt i en lille skov med en smuk skovsø og ganske uspoleret natur. Dette miljø, sammenholdt med rejser nordpå, giver inspiration til de fleste oliemalerier. Annie flirter også lidt med ”det abstrakte”, udtrykt i akrylfarver. Annie har senest udstillet i ”Det Røde Pakhus” i Hobro.

Susanne Lilhauge bor i Nordjylland, hvor hun nyder den spændende og varierede natur i fulde drag. Skov, hede, hav og søer giver inspiration, og der er altid smukke motiver til Susannes kamera, hendes faste følgesvend. Resultatet er utallige fotos, hvoraf de bedste nu printes på lærred, hvilket giver en smuk effekt. Susanne har senest udstillet i ”Det Røde Pakhus”i Hobro.

Udstillingen kan ses alle dage mellem kl. 8-17.

SHARE
Facebook
Facebook
GOOGLE
GOOGLE
http://molsiudvikling.dk/2016/05/05/mor-datter-kunstudstilling-i-lyngparken-i-knebel/
LINKEDIN
Mols I Udvikling på Instagram