Baggrund for projekt Landsbyklyngen Mols i Udvikling

 I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det mange steder ikke længere bæredygtigt at hver landsby rummer forsamlingshus, idrætshal, købmand, bibliotek, skole mv.

LandsbyklyngerSom en del af den kommunale landdistriktsstrategi, arbejdes der derfor i højere grad med at udnytte ressourcer på tværs af landsbyerne, og tage afsæt i lokale styrkepositioner for at sikre landsbyerne et levende forenings, kultur – og erhvervsliv.

Tillige er foreningslivet i landdistrikterne hårdt presset på ressourcer: Økonomi, faciliteter, ledere og medlemmer. Klyngedannelse af foreningslivet på tværs af landsbyer, er derfor en mulighed for at bevare kvaliteten i udbud, skabe bedre mødesteder og skabe et bedre økonomisk grundlag.

DSC_1109 Udgangspunktet for projektet er derfor en hypotese om, at man ved at samle ressourcerne i en klyngestruktur med færre fysiske rammer – men med høj kvalitet – kan styrke fælleskabet og livet i landsbyerne, samtidig med at den kommunale service og drift optimeres.

Formål

Formålet med ”Landsbyklynger” er at gennemføre en forundersøgelse og fem pilotprojekter, for at afdække viden om landsbyklynger.

Målet er bl.a. at undersøge om landsbyklynger er en bæredygtig tilpasningsmodel i forhold til at sammentænke funktioner på tværs af landsbyer.

Tillige skal pilotprojektet erhverve ny viden og konkret praksis om hvordan landsbyer gennem klyngestrukturer og prioritering, kan fastholde kvalitet i både forenings- og servicetilbud på trods af presset fra urbanisering og ændring i erhvervs strukturer og demografi.

Samarbejdsaftale

Der indgås med denne samarbejdsaftale en aftale med RealdaniaSyddjurs Kommune om deltagelse i pilotprojektet ”Landsbyklynger”. Projektet gennemføres i 2015 og den deltagende klynge er geografien Mols.

Kommune og klyngesamfund modtager fra Realdania og DGI, støtte til at udvikle en plan for samarbejde omkring foreningsliv, mødesteder, faciliteter, handel, bosætning m.v.

Den udvalgte landsbyklynge vil gennem pilotprojektet gennemgå en proces der tilrettelægges lokalt i forhold til behov og muligheder gennem projektet, hvilket vil sige, at den valgte styregruppe sammen med proceskonsulenten, vælger værktøjer og processer.

Styregruppen

Der er nedsat en styregruppe, med repræsentanter fra Syddjurs kommune, Realdania, og fra alle de udvalg og grupper under Mols i udvikling. derved sikres en samlet koordinering af hele arbejdet, og at alle interesser og parter kan komme med i processen. I princippet er styregruppen åben for alle, indtil der vælges en endelig styregruppe ved en demokratisk proces til efteråret 2015.MIU organisation

Forundersøgelse – Hvidbog

Der gennemføres en forundersøgelse, som forventes afsluttet umiddelbart efter sommerferien 2015. Forundersøgelsen vil med sine forskellige dele tilgå emnet landsbyklynger så bredt og alsidigt som muligt.

Forundersøgelsen vil igennem casestudier, kortlægning, statistik, interview mm afdække eksisterende landsbyklynge initiativer: både deciderede landsbyklynger men også initiativer hvor kommuner eller andre er gået sammen om eks. samkørsel af services mellem landsbyer eks. i forbindelse med skoledrift, samt initiativer hvor der er udviklet fælles faciliteter som eksempelvis kultur/multihuse.

1)      Planlægning af det lokale projekt

a)      Varighed: Maj og juni måned

b)      Aftale indgås med kommunen. Klyngeprojektet kommunikeres til borgerne og startes op i kommunen.

c)      Der etableres en lokal styregruppe, som er repræsentativ for klyngens geografi, lokalsamfund og grupperinger. Det vil sige foreningsliv, erhvervsliv, institutioner og øvrige ressourceborger.

d)     Styregruppen etableres med et formandskab, der minimum bestående af en lokal formand, en kommunal næstformand og en kommunikations-ansvarlig. Senere bliver denne styregruppe til et valgt forum for fællesskabet.


 2)      Data & kommunikation

a)      Varighed: August til oktober

b)      I denne fase indsamles flest mulige data i forhold til den udvalgte klynge. De enkelte lokalsamfund der indgår i klynge samkøres så der tegnes et samlet billede. Dette primært med udgangspunkt i tilgængelige data hos kommunen og øvrige tilgængelige datakilder.

c)      Dataindsamling og analyser i øvrigt tilrettelægges af sekretariatet i samarbejde med proceskonsulenten.

d)     Der gennemføres en borgerundersøgelse som tilrettelægges lokalt. Undersøgelsen rummer dels spørgsmål, der giver svar på manglende grunddata, og dels spørgsmål i forhold til borgernes ønsker på udviklingsområdet. Undersøgelsen gennemføres elektronisk.

e)      Ud over den elektroniske undersøgelse gennemføres en interessentundersøgelse, hvor grupper og deres repræsentanter deltager i gruppe interview. Eksempelvis erhvervslivet, foreningslivet, seniorer, unge m. fl. Spørgsmålene planlægges lokalt, men tager udgangspunkt i behov og ønsker til fremtiden hos den aktuelle gruppe.

f)       Styregruppen udarbejder en kommunikationsstrategi, gældende for det nye klyngesamarbejde, som sikre en forankring og vidensdeling med flest mulige borgere i geografien. Der etableres i forlængelse af dette en fælles ny kommunikationsplatform.

g)      Mulighed for indlæg og inspiration fra eksperter. Hvilke aftales gennem forløbet, ud fra en liste af muligheder.

3)      IdékatalogMols miljøtegning mod klasselokalerne

a)      Varighed: September til november

b)      Alle indhentede data behandles og gennemarbejdet til et vidensgrundlag for styregruppens fremadrettede arbejde.

c)      Med udgangspunkt i dette udarbejder styregruppen et idekatalog som rummer de muligheder, og valg af indsatsområder, som den aktuelle viden giver i forhold til en forandringer i klyngeområdet.

d)     Hvert af de valgte indsatsområder beskrives med en valgfri model, i forhold til potentiale, fordele, forhindringer m.m.

e)      Idékataloget udarbejdes og indeholder en beskrivende gennemgang af den viden der er tilgængelig og de ønsker der er til fremtiden.

f)       Styregruppen udarbejder en vision for klyngesamarbejdet, og en strategi, der tager udgangspunkt i de valgte indsatsområder.

g)      Kataloget synliggøres med vision, strategi og indsatser / ønsker, der skal arbejdes videre med. En prioriteret liste som danner grundlag for det videre arbejde.

h)      Visionen, strategien og valget af indsatsområder, er koordineret med kommunen, for at sikre et samspil med den kommunale planlægning og indsats i øvrigt.

i)        Der indkaldes til borgermøde, der for hovedparten er en tilbagemelding til alle borgere og tak for indsatsen i forbindelse med arbejdet ind til nu. Tillige kommunikerer styregruppen indholdet i idekataloget.hæfte 3 analyse

4)      Indsatsområder

a)      Varighed: Oktober og november

b)      Denne fase er den reelle forandringsfase. Her sammensættes en gruppe for hvert af de valgte indsatsområder. Grupperne skal løse en defineret opgave, med udgangspunkt i valide data og styregruppens beslutning. Eksempelvis koordinering af foreningsledelse, reduktion og kvalitetsløft af mødesteder, erhvervsudvikling, transport lokalt, og meget mere.

c)      Alle indsatsgrupperne sammensættes så relevante aktører er repræsenteret på tværs af tidligere grænser. Tillige åbnes op for at ressourcepersoner og andre frivillige kan forespørge om deltagelse.

d)     Alle indsatsgrupper udarbejder som afslutning på processen en beskrivelse af den kommende indsats, med tidsramme, målsætning og hvis muligt en oversigt over behov for ressourcer til realisering og implementering.

e)      Der er mulighed for at bibringe grupperne yderligere viden og inspiration gennem eksterne indlæg og undervisere. Hvorledes aftales gennem processen.

5)      Udviklingsplan

a)      Varighed: November og december

b)      Med udgangspunkt i idékataloget, den valgte vision og de valgte strategiske indsatsområder, udarbejdes en udviklingsplan. En plan der beskriver den besluttede udvikling og forandring, men også gennem skitser og beskrivelse af fysiske transformationer, tegner nogle billeder af fremtiden.

c)      Den færdige plan for klyngesamarbejdet udarbejdes grafisk og udgives elektronisk.

d)     Herefter et klyngesamarbejdet klar til implementering.