Historien Helgenæs Forsamlingshus` Historie Store forandringer prægede Helgenæs i slutningen af 1800 tallet. Brugsen, Forsamlingshuset og Andelsmejeriet har rødder tilbage i andelsbevægelsen. Højskoleophold for unge mennesker fra Helgenæs kom til at præge udviklingen. Næsten alle, der vendte hjem fra højskolerne, blev agitatorer for politisk oplysning, andelstanken var en del heraf. På Helgenæs resulterede det bl.a. i bygning af et andelsmejeri i 1892, et forsamlingshus i 1899 og en brugsforening i 1908. Flere foreninger gik i 1899 sammen om at få bygget et forsamlingshus, en af foreningerne var Helgenæs Totalafholdsforening. Det resulterede i, at der i flere år ikke måtte udskænkes spiritus. Huset stod færdigt i 1900 og blev brugt til de mange foreningers generalforsamlinger, almindelige møder og fester. Om vinteren var der folkedans, dilettant og gymnastik