Åbning af Historisk sti ved Sletterhage Fyr

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
05/05/2017
15:00

Lokation
Tyskertårnet

Kategorier
Ingen Kategorier


Tyskertårnet

Historisk sti ved Sletterhage Fyr.
Den 5/5 klokken 15 markerer foreningen Sletterhage Fyrs Venner 72 års dagen for Danmarks befrielse ved Sletterhage Fyr.

Foreningen Sletterhage Fyrs Venner har gennem længere tid arbejdet på at etablere en historisk sti, der fortæller om befæstningen af Sletterhage under 2. verdenskrig.

Stien, der har fået navnet ”KYSTBEFÆSTNINGSSTIEN” indvies fredag, den 5. maj kl. 15.

Stiforløbet starter ved fyret og går via Tyskertårnet tilbage til fyret. En strækning på 3,6 km i lettere kuperet terræn.

Tyskertårnet blev under besættelsen i efteråret 1943 bygget som en radarstation til overvågning af skibs- og flytrafikken i det sydlige Kattegat. Som krigen nærmede sig sin afslutning frygtede tyskerne i efteråret 1944 en yderligere allieret invasion i Jylland. Man planlagde og påbegyndte derfor en befæstning i bakkerne på sydspidsen af Helgenæs. Til denne befæstning etablerede besættelsesmagten kanonstillinger, ammunitionsdepoter, mandskabsbarakker, et vandværk og flere andre bygninger.

Flere af disse er på initiativ af den frivillige forening nu fritlagt, og de kan opleves på KYSTBEFÆTNINGSSTIEN, en afmærket sti, som passerer både Tyskertårnet og befæstningsanlæggene.

Der er opstillet informationstavler ude i terrænet langs stien med rutevejledning og fyldestgørende forklaringer.

Etableringen er blevet til med støttemidler fra Tved Fonden og massevis af frivillige arbejdstimer fra foreningens medlemmer.

Tidligere borgmester i Syddjurs Kommune, Vilfred Friborg Hansen har indvilget i at klippe snoren over for at markere åbningen af stien på dagen for Danmarks Befrielse den 5. maj klokken 15 ved Sletterhage Fyr.

Efter indvielsen vil der være lejlighed til at gå turen sammen med medlemmer af foreningens bestyrelse, som undervejs vil fortælle om befæstningen.

Yderligere information ved henvendelse til:
Sletterhage Fyrs Venner
Hans Chr. Minke, Formand, tlf.: 30 48 30 43
Sven Weel Jensen, Næstformand, tlf.: 40 15 46 81

Twitter
Visit Us
Follow Me
LINKEDIN
Share
Mols I Udvikling på Instagram