Paraplyorganisationen Mols i Udvikling (MiU) har siden 2013 været en væsentlig udviklingsfaktor på Mols og Helgenæs.
MiU dækker et område med knap 3.800 indbyggere fordelt på 24 mindre landsbyer. Organisationen er drevet af frivillige kræfter, som har taget initiativ til at organisere og puste liv i de mange ideer og potentialer, som området indeholder. Syddjurs Kommune har været en væsentlig samarbejdspartner, og i dag er der etableret et meget nært samarbejde mellem kommunen og de frivillige.
Her kan du læse mere om Mols i Udvikling og alt det, der sker i vores område.