Loppemarked i Femmøller Strand

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
11/07/2021
10:00 - 15:00

Lokation
Femmøller strand

Kategorier
Ingen Kategorier


POPULÆRT LOPPEMARKED GENOPSTÅR 🙂

Søndag d. 11. juli kl. 10-15 genopliver vi sommerens populære loppemarked ved Femmøller Strand.

Loppemarkedet har i mange år været en del af feriestemningen ved stranden, men har ligget stille et par år.

En lille gruppe medlemmer af “Os der bor her hele året” er i fuld gang med planlægningen, og vi håber at få afsat alle 60 stande til folk fra området, som vil sælge ud af gamle møbler, tøj og nips fra gemmerne – og eventuelt ting og sager af egen produktion. Dagen bliver krydret med underholdning for børn og rundvisninger i Fischer-parken. Vi satser på, at det er vejr til en improviseret havefest om aftenen, når der er ryddet op. Vi opsætter grill – og resten skal du selv sørge for.

Man kan booke en stand – som er et stykke af sportspladsen på 4×4 meter – ved at gå ind på www.go-syddjurs.dk via linket herunder.

Der er også oprettet en Facebook-side, hvor vi løbende vil fortælle mere: https://www.facebook.com/LoppemarkedFemmoeller/

Et eventuelt overskud vil gå til det nye kulturhus ved Femmøller Strand.

Arrangør: “Os der bor her hele året” under Mols i Udvikling.

Twitter
Visit Us
Follow Me
LINKEDIN
Share
Mols I Udvikling på Instagram