Årsarkiv: 2022

Fire millioner mere til Byens Blå Torv

Lokale og Anlægsfonden spytter fire millioner i kassen til Byens Blå Torv i Knebelvig.

Havnen i Knebel Vig på Mols omdannes til Byens Blå Torv – et nyt aktivitetssted for havelskere. Torvet skal indbyde til leg, læring, aktivitet, fællesskab og afslapning med vandet som omdrejningspunkt. Lokale og Anlægsfonden støtter projektet med 4 mio. kr.

Knebelbro Jolle- og Bådehavn ligger i bunden af Knebel Vig, der med sit lave vand på begge sider af havnen skaber optimale forhold for at introducere både børne- og voksne til et fritidsliv i det blå. Havnen har gennem en årrække gradvist åbnet sig for nye blå foreningsfællesskaber, og har trods begrænsede faciliteter allerede en omfattende og varieret brugergruppe. En gruppe af frivillige ildsjæle har med støtte fra bl.a. Lokale og Anlægsfonden og Syddjurs Kommune udviklet projektet Byens Blå Torv, så deres havn i fremtiden kan tilbyde et langt mere inviterede aktivitetsfællesskab, som med afsæt i nye, tidssvarende faciliteter skal styrke både lokalmiljø og turisme.

Louise Juul, formand for Byens Blå Torv fortæller om projektet: ‘Det har været motiverende og livsbekræftende at skabe projektet Byens Blå Torv. Vi har en brugerpalet, der omfatter surfere, vinterbadere, bådlaug, søspejdere, kajakroere, polokajakroere, havsvømmere, SUP’ere, skole, børnehave og sågar også den lokal højskole for ikke at glemme de lokale og turisterne, som alle elsker at boltre sig i vandet: Desværre er vi placeret i det kølige nord, så hvis vi skal dyrke vores hobbyer, så har vi brug for rammer, der kan understøtte helårsbrugen – sauna, opbevaring, omklædning, bad, fælleskøkken osv. Netop fordi vores havn er så lille og brugergrupperne så mange, så har vi et enormt behov for at skabe bedre rammer om vores aktiviteter. Lokale og Anlægsfonden har været med til at udfordre og udvikle denne proces, og vi står nu med et projekt, der kan skabe en stor forskel for os lokalt.

Fakta
De samlede projektudgifter er på 18.000.000 kroner, Lokale og Anlægsfonden støtter projektet med 4.000.000 kroner. Den øvrige finansiering tilvejebringes via medfinansiering fra Syddjurs Kommune og Knebelvig Bådlaug samt øvrige fondsmidler, lokal crowdfunding mv. Rådgivere og arkitekter på projektet er Labland Arkitekter og A1-Consult.

Læs mere om projektet og se tegninger her 

Spørg om byggeriet d. 20. juni

Mandag d. 20. juni kl. 16.30-17.30 har du mulighed for at blive lidt klogere på Molsværket. Har du spørgsmål til selve byggeriet og byggeprocessen? Til huset og fx indretningen og driften? Eller til livet i huset, som vi forestiller os det?

Fra kl. 16.30 til 17.30 kan du få svar på dine spørgsmål ved at møde op ved byggeriet. Her står projektleder for byggeriet fra Syddjurs kommune, Heidi Scott Lundby, formand for Ejendomsfonden Molsværket, Grith Mortensen, medlem af Ejendomsfondens bestyrelse og tidligere formand for Molshallen, Kasper Nissen, og tovholder i Mols i Udvikling, Eva Strøm. Alle klar til at svare så godt, de kan 🙂

Der vil også være en øl eller en vand til at skylle svarene ned med.

Vi står ved hallens bagside/boldbanerne.

PS Det er af sikkerhedsmæssige årsager ikke muligt at komme ind på selve byggepladsen.

Åbne kontordage hos Naturstyrelsen

Foto: Eva Strøm

Har du spørgsmål til den nye naturnationalpark i Mols Bjerge? Så kig forbi, når Naturstyrelsen holder åbne kontordage d. 16. og d. 20. juni kl. 12-16.30 på Øvre Strandkær.

Se mere på naturstyrelsens hjemmeside

Lokal projektgruppe

Naturstyrelsens har nedsat en lokal projektgruppe i forbindelse med den kommende Naturnationalpark i Mols Bjerge. Den skal være med til at sikre borgerinddragelse i processen.

Mols i Udvikling og Borgerforeningen Mols har fået i alt fire repræsentanter i projektgruppen:

Mols i Udvikling: næstformand Søren Ibsen

Tilgængelig Natur (gruppe under Mols i Udvikling): Linda Klindrup

Borgerforeningen: Henning Nielsen

Naturstyrelsens Brugerråd: Martin Hedegaard, næstformand i Borgerforeningen.

Det første møde i projektgruppen blev afholdt d. 9. juni. På programmet var opstart af et skitseprojekt til Naturnationalparken, som Naturstyrelsen skal udfærdige. Næste møde bliver engang til efteråret.

Naturnationalparken og repræsentation i projektgruppen

Naturstyrelsen har nedsat en lokal projektgruppe i forbindelse med den kommende Naturnationalparken. Den skal være med til at sikre borgerinddragelse i processen. 

Foto: Eva Strøm

Mols i Udvikling og Borgerforeningen Mols har fået i alt tre pladser i projektgruppen:

  • Mols i Udvikling: næstformand Søren Ibsen
  • Tilgængelig Natur, en gruppe under Mols i Udvikling: Linda Klindrup
  • Borgerforeningen: Henning Nielsen

Det første møde i projektgruppen bliver afholdt d. 9. juni. På programmet er opstart af et skitseprojekt til Naturnationalparken, som Naturstyrelsen skal udfærdige. Næste møde bliver engang til efteråret.

Der er mere information om Naturnationalparken på Naturstyrelsens hjemmeside

Indvielse af nyt indsamlingssted for flygtninge i Knebel

“Huset” – et nyt indsamlingssted for alle flygtninge, er åbnet i Knebel. Der er Åbent Hus søndag d. 8/5 og søndag d. 29/5. kl 13-17.

Lørdag d. 30. april summede Knebel Bygade 15 af liv og aktivitet. Omkring 40 lokale borgere og nytilkomne ukrainske flygtninge mødtes til fælles indvielse, rengøring og klargøring af Huset – en tom ejendom, stillet til rådighed til formålet af Syddjurs Kommune. Børn og voksne hjalp hinanden med at sortere lokale donationer af tøj og ting, og dagen blev også anledning til at hilse på hinanden over en kop kaffe eller leg i haven.

Læs resten

Drømmer du om at bo på Mols eller Helgenæs?

Det kan vi godt forstå 🙂 Her er nemlig det hele, og der er også plads til dig.

Den 22. maj kan du komme til bosætningsdagen, Mød Mols 2022, i Tved Forsamlingshus kl. 10-16. Det vil gøre dig lidt klogere på, hvordan det er at bo på Mols og Helgenæs.

Mols i Udvikling giver brunch, du kan høre indlæg fra blandt andre Borgerforeningen og Mols i Udvikling, du kan møde mol- og helboer – og selvfølgelig møde andre, der ønsker at flytte til.

Du får også mulighed for at tage med på tur i Mols Bjerge og kigge forbi Molsskolen, Børnehuset Mols, Naturbørnehaven Mols Bjerge og Syddjurs Friskole.

Dagen starter kl. 10 med brunch og oplæg, så du skal være morgenfrisk for at få det hele med 🙂

Du er velkommen alene eller sammen med familien, og du behøver ikke tilmelde dig. Vi glæder os til at se dig!

Vandring/borgerinddragelse i Naturnationalparken d. 28. april

Naturstyrelsen inviterer til vandring i den kommende Naturnationalpark i Mols Bjerge. Det sker d. 28. kl. 16:30 med afgang fra Strandkærvej 7 (Besøgscenter Øvre Strandkær). 

Fold tæt v. Agri Bavnehøj, Foto: Eva Strøm 

Naturstyrelsen har inviteret til vandringer i alle de kommende Naturnationalparker, og målet med vandringerne er både at vise området frem og give plads til input og spørgsmål:

“Målet med naturvandringerne er at vise de konkrete områder frem og fortælle om nogle af de værktøjer Naturstyrelsen kan bruge for at gøre naturen vildere. Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål, komme med idéer, høre om proces og inddragelse eller få luftet sine bekymringer.”, står der blandt andet i invitationen.

Læs hele invitationen her 

Naturnationalparken – husk dialog og inddragelse!

Borgerforeningen Mols og Mols i Udvikling opfordrer til, at der startes en  dialog og en inddragelsesproces, så der kan findes gode lokale løsninger. 

Af Grith Mortensen, formand for Mols i Udvikling, og Jan Schmidt, formand for Borgerforeningen Mols. 

Så blev det afsløret, hvor de nye naturnationalparker skal placeres, og en af de 10 nye naturnationalparker bliver Mols Bjerge. Naturnationalparker er et område, som har splittet befolkningen langt mere, end vi plejer at være. Nu har vi fået vished – nogle af os er kede af det, andre er glade, men nu er det tid til at få sparket den dialog i gang, som miljøminister Lea Wermelin lovede på dagens pressemøde i forhold til at finde gode lokale løsninger for friluftslivet i naturnationalparkerne (se mere her) .

I Borgerforeningen Mols – Distriktsråd for Mols og Helgenæs og i Mols i Udvikling kan vi kun støtte op om borgmester Michael Steggers kommentar til meldingen om naturnationalparken på Mols:

“Samtidig vil jeg opfordre Naturstyrelsen og Miljøministeriet til en grundig inddragelsesproces, hvor parter som Nationalpark Mols Bjerge, kommune, borgere, brugere, erhvervsliv og turismeaktører høres og involveres i det videre arbejde, så de forskellige holdninger og ønsker kan komme til udtryk. Jeg er glad for, at der er lagt op til en inddragende proces i udformningen, hvilket er noget, vi har lagt meget vægt på i dialogen med ministeren undervejs. Jeg håber, det kan være med til at sikre en bred lokal opbakning til vores kommende nye naturnationalpark” (fra syddjurs.dk).

Vi er klar til at gå i dialog om god lokal implementering, så vi både kan benytte og beskytte vores “lokale baghave”.