Har du spørgsmål til den nye naturnationalpark i Mols Bjerge? Så kig forbi, når Naturstyrelsen holder åbne kontordage d. 16. og d. 20. juni kl. 12-16.30 på Øvre Strandkær.
Se mere på naturstyrelsens hjemmeside
Lokal projektgruppe
Naturstyrelsens har nedsat en lokal projektgruppe i forbindelse med den kommende Naturnationalpark i Mols Bjerge. Den skal være med til at sikre borgerinddragelse i processen.
Mols i Udvikling og Borgerforeningen Mols har fået i alt fire repræsentanter i projektgruppen:
Mols i Udvikling: næstformand Søren Ibsen
Tilgængelig Natur (gruppe under Mols i Udvikling): Linda Klindrup
Borgerforeningen: Henning Nielsen
Naturstyrelsens Brugerråd: Martin Hedegaard, næstformand i Borgerforeningen.
Det første møde i projektgruppen blev afholdt d. 9. juni. På programmet var opstart af et skitseprojekt til Naturnationalparken, som Naturstyrelsen skal udfærdige. Næste møde bliver engang til efteråret.