Søg op til 5000 kroner til projekter og aktiviteter, der understøtter livet og fællesskabet på Mols og Helgenæs.
Hvad skal der ske på Mols og Helgenæs i sommeren og efteråret 2020? Har du en god ide til et nyt projekt eller en aktivitet, som skal foregå på Mols eller Helgenæs og være til glæde for andre? Så kan du søge midler i den lokale pulje under Nordea-fondsprojektet “Knudepunktet – hvor godtfolk er, kommer godtfolk til”.
Du kan søge, hvis dit projektet eller aktivitet er lokalt forankret og peger ind i det fællesskab, der kommer i det nye fælles hus i Knebel. Er det fx en aktivitet, som du kan forestille dig, kan gentages i de nye rammer?
Herudover er det blandt andet en fordel, hvis I minimum er to aktører, der søger sammen – eller hvis flere kommer til at samarbejde undervejs.
Alle aktiviteter skal selvfølgelig kunne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler fra Sundshedsstyrelsen i forhold til corona.