Dagsarkiv: 7. februar 2020

Kom og spis gratis 26.februar 2020

Madhusgruppen under Mols i Udvikling og “Madspildspensionatet” inviterer til gratis fællesspisning i Knebel den 26.02 kl 18.00 til ca. 20.00.

Kom og spis et lækkert måltid mad i fællesskab med andre. Du er også velkommen til at komme og deltage i madlavningen fra kl. 16 – det gør det kun endnu hyggeligere at lave maden sammen!

Måltidet fremstilles alene af overskudsmad leveret af butikker i lokalområdet. Maden fejler intet, men er blevet til overs i produktionen. Aftenens menu planlægges af de frivillige kokke, så det er altid lidt spændende at se, hvilke lækkerier, de kan trylle frem 🙂

Tilmeld dig via linket herunder. Og husk at tage din egen tallerken, glas, kniv, gaffel og ske med. Så sparer vi opvasken.

Vi beder om sin e-mail, så vi kan kontakte dig, hvis arrangementet mod forventning bliver aflyst. Du modtager også en kvittering for din tilmelding.

Maden sponsoreres af Daglì Brugserne i Vrinners og Tved, Min Købmand Knebel og Meny i Rønde, og projektet støttes af Nordea-fonden.

FOR AT TILMELDE SIG, SKAL MAN LIGE FORBI DETTE LINK OG UDFYLDE EN FORMULAR, SÅ MAN KAN FÅ EN BILLET. KLIK HER FOR BILLET

Vi glæder os til at se dig/jer

Mvh.
Madhusgruppen under Mols i Udvikling

Stop motion film fra Mit Mols 2020

Hvad er fedt ved at bo på Mols og Helgenæs? Hvad skal der til for at gøre det endnu bedre? Er der noget, vi selv kan gøre?

Det var spørgsmålene på borgermødet Mit Mols 2020 d. 19. januar. Tre piger fra 6. årgang på Molsskolen gav deres bud på de spørgsmål i en lille stop motion film, som blev vist på dagen.

Se den her