Det vrimlede med Molboere og Helboere, da Mit Mols 2020 løb af stablen i Molshallen søndag d. 19. januar
Mols i Udvikling og Borgerforeningen Mols havde inviteret til ide-dag søndag d. 19. januar, og det var der rigtig mange, der synes var spændende. Børn, unge og voksne var fordybede i snak og leg fra 10 til 14 – og der kom mange nye ideer på bordet.
Fotos: Kristian Dalsgaard
Fire tavler stod midt i hallen, og her kunne man i løbet af dagen sætte sedler op med ideer til, hvordan Mols og Helgenæs bliver et endnu bedre sted at bo og besøge. Efter en gang Chili con carne fordelte deltagerne sig i fire workshops, og her blev ideerne foldet ud under temaerne Natur, Motion og Sundhed, Kultur og kreativitet og Nærhed. Her er bare et lille udpluk af ideerne:
– skov-legeplads
– strandrensningsgruppe
– plantebyttedag
– fotoklub
– tour de landsby
– ungdomshus
– reparations-cafe
– diskgolfbaner i naturen
– babycafé
– fællesskaber for voksne uden børn
– ridning på kæpheste
– koordinering af fælleskørsel
– kontorfællesskab
– blafferstation til Ebeltoft
– El-færger fra Skødhoved til Aarhus
Tak til alle, som deltog på dagen! Har du lyst til at være med til at føre gode ideer ud i virkeligheden, så skriv til tovholder Eva Strøm på eva.s@molsiudvikling.dk.