Af Sofie Saxtoft Højlund, Mols i Udvikling
Mols har på ganske få år vendt tendensen med faldende børnetal, fraflytning og tiltagende mat ”udkantsstemning” til i dag at være et område i rivende udvikling med mange tilflyttere, et spirende kreativt og innovativt miljø og et stærkt lokalt fællesskab på tværs af områdets mange landsbyer. Forklaringen på dette markante skift skal bl.a. findes i paraplyorganisationen Mols i Udvikling (MiU) – et lokalt og frivilligt initiativ, som har til formål at samle lokale foreninger, institutioner og ildsjæle i den fælles indsats for at gøre Mols til et attraktivt sted at leve.

Fælleshaverne i Knebel
MiU blev egentlig skabt på en trist baggrund. Omkring 2014 stod det klart, at det inden for en kortere årrække ville blive nødvendigt at sammenlægge de små skoler og institutioner på landet. Man var fra kommunalpolitisk hold overbevist om, at den urbaniseringstendens, som gennem længere tid havde præget samfundet, uundgåeligt også ville få konsekvenser for Syddjurs Kommune og dermed også for Mols. Men lokalbefolkningen, skolen og børnehaverne ville det anderledes! Frem for offerattitude og apati valgte man at tage kampen op og insistere på, at man kan vende en udvikling, når man står sammen og kæmper. Læs resten →