Studerende kiggede på mobile bygninger til Naturbørnehaven Mols Bjerge

Mandag d. 14 marts var 16 studerende fra Den Skandinaviske Designhøjskole ved Randers på besøg i Naturbørnehaven Mols Bjerge

Studerende fra Den Skandinaviske Designhøjskole i dialog med børn fra Naturbørnehaven Mols Bjerge

Studerende fra Den Skandinaviske Designhøjskole i dialog med børn fra Naturbørnehaven Mols Bjerge

Udvikling kan have mange fronter, og et eksempel kunne være da Design eleverne i sidste uge var på en stoleopgave som arkitekt Sophie Nykjær har stillet til dem.

»Eleverne har emneuge, og der tænkte jeg, at det ville være godt for eleverne at komme ud til en levende målgruppe og til en meget virkelig udfordring. Nemlig, hvordan man optimere forholdene i en naturbørnehave, der tre gange om året skal pakke det hele sammen og flytte til en ny lokation,« forklarer Sophie Nykjær, der selv har et barn i Naturbørnehaven Mols Bjerge.

De studerende kommer fra fire linjer indenfor mode, grafisk design, produktdesign og arkitektur på Den Skandinaviske Designhøjskole, og gennem mandagen bruget de et par timer med leg med børnene, spørgsmål og skitser på deres medbragte blokke. Herefter skal resten af ugen bruges til at færdiggøre deres bud på, hvordan en naturbørnehave kunne se ud.

De ca. 20 år. gamle skurvogne som Naturbørnehaven Mols Bjerge benytter i dag.

De ca. 20 år. gamle skurvogne som Naturbørnehaven Mols Bjerge benytter i dag.

»Vi ved ikke endnu, om det bliver selve processen, der bliver mest interessant, eller om der rent faktisk kommer noget ud af det, som kan give inspiration,« siger Sophie Nykjær.

»Der er nogle meget faste krav om, at det skal være i skurvogne, det skal være mobilt, og så skal der kun være de ting, som er ekstremt vigtige at have indendørs. Resten af tiden bruger børnene jo udenfor,« siger Sophie Nykjær, der håber, at elevenes ideer kan samles sammen til en idebank, når skurvogne på et tidspunkt står overfor en renovering.

Det samme ville glæde Paulina Menezes.

»Det er altid godt med nogle nye øjne på tingene. Måske kan de give os ideer, der kan gøre det endnu bedre for børnene,« siger pædagogen.

Twitter
Visit Us
Follow Me
LINKEDIN
Share
Mols I Udvikling på Instagram