Fuld opbakning til bestyrelsens virke i Borgerforeningen/Distriktsrådet!

Efter enstemmig godkendelse af beretning og regnskab – og genvalg over hele linjen – på en veloverstået generalforsamling i Borgerforeningen Mols, der er distriktsråd for Mols og Helgenæs, er bestyrelsen allerede trukket i arbejdstøjet.

Forvaltningen i Syddjurs Kommune har lagt op til en grundlæggende ændring af skolestrukturen. Borgerforeningen har brugt mange kræfter på at gennemgå Forvaltningens to forslag.

Det faldende børnetal over hele kommunen og i landet som helhed giver naturligvis også os anledning til bekymring, men ikke blot en økonomisk bekymring. Det er lige så vigtigt at have lokalområdernes fremtidige mulighedermed i overvejelserne. Faktisk er skolen et symbol, og når den lukker eller neddrosles, bliver det et symptom på undergang. Sådan siger professor Johs. Nørregaard Frandsen, Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet. – Skolen er en sidste markering af, at der er et samfund. Og der går en slags nederlagstænkning i gang, når skolen lukker ned. Skolen ses ofte som det centrale bindemiddel. Den sidste instans, der holder samfundet sammen.

Derfor holder Borgerforeningen/Distriktsrådet fast i tanken om, at der skal være lys i alle kommunens 10 skoler. Den centralistiske tanke med at samleoverbygningen i 3-4 store enheder bryder vi os ikke om. Vi har bemærket, at nogle politikere alene ser store enheder som udtryk for god kvalitet. Der er hverken i internationale eller danske analyser evidens for, at skolestørrelsen isoleret betragtet har nogen indflydelse på elevernes resultater på folkeskoleniveau.

Hvad er det så, der har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen og fremmer elevernes læring? Forskernes svar er entydige. Det er læreren, som har den stærkeste indflydelse på, hvor meget eleverne lærer. Hvis store enheder var lykken, hvorfor er der så lige så stor spredning i resultaterne mellem store som mellem små skoler.

Med en modificeret elevtalsrelateret tildelingsmodel vil de økonomiske udfordringer for kommunen selvsagt følge elevtallets op- og nedture. Så det er næppe her de store udfordringer findes. Det vigtige i den sammenhæng er at finde et tilfredsstillende udgangspunkt, der ikke udelukkende og helt ensidigt begunstiger store enheder, men tager hensyn til områder, hvor skolerne og deres vilkår er forskellige. 

Det er heller ikke absolutvigtigt, at udgiften pr. elev i sammenligning med andre kommuner indtager en plads i den allerbilligste ende – og da slet ikke med de aktuelle og flotte tilfredshedsundersøgelser og prøveresultater, som fremvises. Når vi samtidig ved, at den lokale skole har så stor betydning for bosætning og branding, er det lidt modsætningsfyldt at spare her og samtidig poste millioner i en stor kampagne for at brande kommunen. 

Der er ingen grund til at save den gren over, hvorpå man selv har sæde. Og det gør man, når man brander sig på (lands-)byer med spændende boligformer, fremtidssikrede skoler, aktivt lokaldemokrati mv. og tilmed har sikret sig dokumentation for gode og attraktive kerneydelser med høj faglighed og god trivsel i smukke og naturlige omgivelser. Syddjurs kommunes allerstørste aktiver i kampen om at tiltrække ressourcestærke børnefamilier er den unikke natur og gode skoler i overskuelige størrelser.

Foreningen sendte derfor to høringssvar om Ressourcetildeling og et andet om Organiseringen.

Borgerforeningen/Distriktsrådet ser hellere, at byrådet inddrager skolerne og deres bestyrelse i debatten om kvalitet og struktur i fremtiden. Den nye folkeskolelov har ikke forringet muligheder for at organisere sig i hold på tværs af den kendte klassestruktur. To skoler behøver ikke nødvendigvis at have samme organisering, ligesom småjusteringer af skoledistrikter kan komme på tale. 

Under alle omstændigheder er det vigtigt at få en dialog i gang med skolerne og deres bestyrelser om fremtidige muligheder på de enkelte skoler, inden der tages alt for drastiske beslutninger. 

 

 
Twitter
Visit Us
Follow Me
LINKEDIN
Share
Mols I Udvikling på Instagram