Kategoriarkiv: BTE

Alle opslag omkring Erhverv, Turisme og Bosætnings gruppen

Iværksætterbussen og Fællesspisning i Helgenæs forsamlingshus

Onsdag d. 2. marts 2016 fra kl. 17 kan du møde Iværksætterbussen ved Hanne Madsen, Lars Johansen og Henrik Friis, ved Helgenæs forsamlingshus, hvor de også deltager i fællesspisningen.

IværksætterbusPunkterne på programmer et bl.a.

  • Vi skal gøre det sammen for at få – Højhastigheds internet og Mobiltelefoni
  • Vi skal støtte op om iværksætteriet i Syddjurs, for der skal mange goe’ ideer til at finde nogle go’e ideer.

  • Har du en ide – hvad gør du – og hvem kan hjælpe dig

Arbejdsgruppen på Helgenæs håber at se rigtig mange på onsdag til sæsonens sidste fællesspisning i dette forår.
Tilmelding hos Eva Dragheim 87257940/ 61335191 eller Brugsen Helgenæs.

For yderligere oplysninger, så læs venligst opslag her…….

Nyt fra Erhverv, Turisme & Bosætningsgruppen

Under Mols i Udvikling er der nedsat en Erhverv, Turisme og Bosætningsgruppe som holder møde ca. hver anden uge.

Gruppen har udarbejdet en handlingsplan for de tre indsatsområder. Og lige nu er gruppen ved at lægge sidste hånd på en brochure til at fremme bosætning på Mols & Helgenæs. Derudover arbejdes på en kommende undersøgelse af betingelserne for det lokale erhvervsliv, her ønsker vi at afdække fordele og eventuelle ulemper ved at være erhvervsdrivende på Mols området. Derved kan vi arbejde med de gode sider og der kan planlægges aktiviteter i forhold til forbedring af de mindre gode sider.

Samtidig er gruppen i gang med overvejelser omkring tiltag for at fremme turismen i området, Bl.a. arbejdes der sammen med flere andre grupper på info standere til opsætning på Mols og Helgenæs, en app eller et website og et fysisk kort, med attraktioner og virksomheder af interesse for turister.

Hvis der skulle være ildsjæle med interesse i at deltage i gruppen, er I altid meget velkomne.

Kontakt: Mimi Grønbech: mimigro@yahoo.com