Folkedans IF Mols på Rødegaard

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
10/12/2018
20:00 - 22:00

Lokation
Rødegård

Kategorier
Ingen Kategorier


V E L K O M M E N til Folkedans på Rødegaard, Vistoft

Mandag den 1. oktober kl. 20.00 starter I.F. Mols folkedans den nye sæson 2018-2019 på Rødegaard, Karlshøjvej 5, Vistoft.

Kom og dans med os, – det er ikke støvede danse fra gamle dage, men sjov og populær dans og motion til dejlig musik, – og fuld af fart. Både nybegyndere og rutinerede dansere kan deltage, – mød op og prøv at være med til at føre en god, folkelig tradition videre, de første par gange er man velkommen til bare at deltage og se hvad der foregår. Der øves ikke til opvisning, – glæden ved dansen, musikken og det hyggelige samvær har topprioritet. I pausen drikker vi den medbragte kaffe og synger et par sange.

Der danses fortrinsvis danske folkedanse, og det foregår hver anden mandag (lige uger). DGI-underviser Asta Jensen er den inspirerende danseleder, og en gruppe dygtige og entusiastiske spillemænd under ledelse af Lisbeth Hjorth leverer musikken.

Kontingent for hele sæsonen (primo oktober til ultimo marts) er 500,- kr. pr. deltager.

Udvalget, som har følgende sammensætning, står for det praktiske arrangement og besvarer spørgsmål vedr. folkedansen.

Kjeld og Ruth Nielsen, Engdalsvej 2, 8400 Ebeltoft. Tlf. 30 89 17 69.

Ester og Svend Klinge, Eg Bygade 11, 8420 Knebel. Tlf. 86 35 19 28

Anne-Lise & Preben Winther, Energivej 24, 8420 Knebel. Tlf. 86 35 12 91.

Se www.ifmols.dk, hvor der vil være meddelelser vedr. folkedansen på Rødegaard.

Kalender for IF-MOLS Folkedans 2018-2019

Første danseaften er mandag den 1. oktober 2018 på Rødegaard, Vistoft, herefter danses hver anden mandag:

Mandag den 1. oktober, Rødegaard

mandag den 15. oktober, Rødegaard

mandag den 29. oktober, Rødegaard.

mandag den 12. november, Rødegaard,

mandag den 26. november, Rødegaard

mandag den 10. december, Rødegaard, hvor vi holder juleafslutning.

Første danseaften i det nye år – 2019 – er

mandag den 7. januar, Rødegaard

mandag den 21. januar, Rødegaard

mandag den 4. februar, Rødegaard

mandag den 18. februar, Rødegaard

mandag den 4. marts, Rødegaard

mandag den 18. marts, Rødegaard

Fredag den 29. marts holdes sæsonafslutning sammen med Thorsager Folkedanserne på ”Lindegården” i Mørke.

DGI Østjyllands afdeling for ”Dans og Musik” sender ligesom Spillemands-lauget Djursland-Mols regelmæssigt forskelligt materiale til orientering for danserne. Det kan være invitationer til legestuer, koncerter og kurser m.v.

Twitter
Visit Us
Follow Me
LINKEDIN
Share
Mols I Udvikling på Instagram