Månedsarkiv: maj 2021

Licitationen omkring Knudepunktet er i gang

Den 17. maj 2021 blev et revideret udbudsmateriale for Knudepunktet på Mols sendt ud. Byggeriet blev i første omgang udbudt før sommerferien 2020, men da priserne kom ind, var de højere end ventet. Derfor har totalrådgiveren, Transform, og projektets arbejdsgruppe og styregruppe måttet arbejde med at tilpasse byggeriet.

Nu er det så et nyt og endnu skarpere projekt, der er i udbud, fortæller formand for Ejendomsfonden Knudepunktet Mols, Grith Mortensen:

– Vi har brugt krudt på at tune projektet yderligere, så der er fundet de besparelser, som var påkrævede for at komme i mål. Vi er glade for resultatet, for vi står også i dag med tegningerne til et hus, der lever op til vores visioner og har alle de funktioner, vi ønsker os, siger hun.

Folkene bag byggeriet er også i gang med at koordinere første spadestik, der forventes at ligge på den anden side af sommerferien. Der arbejdes også på at kunne præsentere de reviderede planer på et borgermøde.

Lyt til ”Stemmer fra Mols og Helgenæs”

Ny podcast-serie sætter spot på mol- og helboer, fortid og nutid, landskab og liv. Igennem 10 afsnit besøger vi forskellige mennesker, der er knyttet til Mols og Helgenæs på forskellig vis. 

”Hvordan fortæller og bevarer vi de mange personlige historier fra Mols og Helgenæs for fremtiden”? Det spørgsmål var starten på en ny serie på 10 podcasts om begivenheder og mennesker på Mols og Helgenæs. Spørgsmålet rumsterede i formand for Kulturgruppen, Pål Ledaals tanker, og med hjælp fra Molsarkivet, andre kræfter i Mols i Udvikling og antropolog Suzan Tugcu er første afsnit i serien nu klar til at blive lyttet til.

Podcasten formidler menneskers historier. Nogle fra fortiden, andre om nutiden. Men i alle afsnit er det den personlige fortælling, der er bærende.

Læs resten

Kom og spis i fællesskab d. 28. maj

Madhusgruppen under Mols i Udvikling og “Madspildspensionatet” inviterer til udendørs fællesspisning i Knebel den 28/05 2021 kl 18.00.

Kom og spis et lækkert måltid mad i fællesskab med andre. Du kan hente varer fra madspild 27.05.2021 kl. 17,00 ved busholdepladsen i Knebel.
Når du så selv har lavet et måltid, kan du komme fredag og møde os andre ved Molshallens terrasse.

Læs resten