Månedsarkiv: august 2019

Tang-foredrag med smagsprøver

 

Få en smagsprøve på foredraget i videoen herover. (Link til Youtube).

Vidste du, at tang bruges til mange spændende ting, fx kakaomælk, svinefoder, sko og medicin? Kunne du tænke dig at lære de mest almindelige tangplanter at kende, få fif til at lave mad med tang – og måske også smage på tang?

Så skal du komme til foredrag om tang d. 1. oktober kl. 19 i auditoriet på Molsskolen.

Lone Thybo Mouritsen, som er havbiolog og ansat på Kattegatcentret, holder foredraget, og der vil blive serveret små smagsprøver, som kan skylles ned med en øl eller vand.

Det koster 25 kroner, som går til Knudepunktet.  Bag foredraget står Kulturgruppen under Mols i Udvikling.

Danmark på Kanten besøger Mols og Helgenæs

Hvis du ikke har set journalist Steffen Jensens besøg på Mols og Helgenæs i programmet “Danmark på Kanten”, så har du nu chancen på TV2 Play.

I programmet, der blev sendt d. 1. juli på TV2 NEWS, besøger Steffen Jensen en række kreative tilflyttere, der har taget springet fra storbyen til Mols og Helgenæs.

Kig med på 30 minutter med fokus på smuk natur, en flok kreative tilflyttere og en kultur, der åbner armene for de mennesker, der kommer til og vil bidrage.

Se programmet her

OBS. Det kræver desværre abonnement til TV2 Play at se med.

Vinder af Vildmarksbrunch er lidt tættere på at flytte til Mols

Eva Hard og hendes mand deltog i Mød Mols 2019 og vandt en Vildmarksbrunch for to på Karpenhøj.

Menuen stod på hjemmelavet makrelsalat med urter på smørstegt rugbrød over bål, da Eva Hard og hendes mand Jens d. 9. august deltog i en vildmarksbrunch på Karpenhøj. Brunchen, som blev sponsoreret af Karpenhøj, vandt Eva Hard til årets Mød Mols 2019, der i år blev afholdt d. 26. maj på Sølballegaard. 

Eva Hard og familien bor i Rønde. Der bor de godt, men alligevel er der noget, der trækker dem mod Mols og Helgenæs. Familien består af Eva, Jens og tre døtre på 15, 20 og 23. De store piger er så småt flyttet hjemmefra, og den yngste starter på hhx i Rønde, så nu er der mere tid til drømme for ægteparret: 

— Vi kigger efter en ejendom på Mols. Det er så dejligt derude. Den kuperede natur trækker, og så ønsker vi noget jord og plads til at rode med gamle biler. Vi har også kun mødt gode folk, når vi har besøgt området. Folk er enormt flinke og hjælpsomme og har tid til at tage en snak, fortæller Eva. 

Læs resten

Anette vandt gavekort til Fuglsøcentret

forbindelse med Mød Mols 2019 d. 26. maj kunne man på Mols i Udviklings Facebookside deltage i en konkurrence om en middag, koncert og overnatning på Fuglsøcentret.

Vinderen blev Anette Randa Adriansen fra Randers.

Stort tillykke til hende – og tak til alle, som deltog i konkurrencen.