Er havkajak eller kajakpolo noget for dig?

IF Mols Kajakklub skyder sæsonen igang i Hornslet Svømmehal. Skal du være med? 

Havvandet er stadig koldt, så derfor har IF Mols kajakklub sat kajakkerne i vandet i Hornslet svømmehal. Der er træning fire gange i løbet af marts og april, og alle fra 15 år med lyst til vand, pagajer og leg er velkomme til at prøve kræfter med både havkajak og kajakpolo.

Kajakpolo
Som noget nyt tilbyder kajakklubben kajakpolo. Det er en blanding af vandpolo og basketball, og det giver en høj intensitet og kampgejst. Polokajakker er korte og nemme at vende, og IF Mols Kajakklub er så heldige at have fem polokajakker, som du er velkommen til at prøve i svømmehallen, før du beslutter dig for at være med på det nye kajakpolo-holdet, 

Træningsdatoer

Kajakklubben har lejet Hornslet svømmehal d. d. 16. marts og d. 30. marts kl. 9.00 til 13.00 og igen d. 6. april og d. 27. april kl. 16.00 til 19.00

Vi kører samlet fra Knebelbro Havn en time før, dvs. hhv. kl. 8.00 og klokken 15.00. Du kan dog også vælge at møde op i svømmehallen.

Fra maj træner kajakklubben ved Knebelbro Havn.

Gratis prøvegang
Kajakklubben giver dig mulighed for at tilmelde dig én af de fire dage ganske gratis, så du kan se, om kajak er noget for dig.

Du tilmelder dig på IF Mols Kajakklubs Facebookside 

Har du herefter lyst til at fortsætte, skal du  melde dig ind i klubben.

Twitter
Visit Us
Follow Me
LINKEDIN
Share
Mols I Udvikling på Instagram