Årsarkiv: 2018

En sommerhilsen fra alle os til alle jer

Endnu et spændende Mols i Udvikling (MIU) år går på held og det er tid til at gøre status på året, der gik. Modsat dronningen, så gør vi det ikke sidst på året, men her ved sommerferiens begyndelse, hvor alle frivillige så småt også kan begynde at tænke på en tiltrængt sommerferie.

Året i år har stået i ungdommens tegn, for de unge fra udskolingen på Molsskolen har virkelig taget ansvar for udviklingen af Mols & Helgenæs, så det bliver meget sjovere at være ung på Mols. Der blev oprettet et nyt linjefag på skolen, hvor skolens 7.-9. årgang kunne vælge et fag, som de helt selv kunne præge i den retning, som de syntes var spændende. Det er blevet til produktion og salg af bolsjer, skærebrætter og smykker, hvor de penge, der er tjent, er blevet brugt til køb af folkeaktier i det nye ”Knudepunkt”, der skal bygges ved Molshallen. De unge sluttede året af med en større fællesspisningsevent i juni, hvor overskuddet igen gik til Knudepunktet. Selvsamme linjefag vandt ved Syddjurs Awards-showet også Demorådets pris for deres superfine engagement i projekt Mols i Udvikling.

De mange fine initiativer smittede af på andre unge fra udskolingen, som ugen inden ferien arrangerede løb for hele skolen til fordel for Knudepunktet, så også stor tak til linjefaget Rend og Hop og de fire sponsorer de fandt til dagen.

”Knudepunkt”-projektet skrider fremad, og der er nu etableret en ejendomsfond, Knudepunktet Mols, som bliver bygherre for det nye mødested. Læs resten

Rend og Hop linjefaget fra Molsskolen arrangerede løb for hele skolen for at samle ind til “Knudepunktet”

Af Eva Elsig, Mols i Udvikling

Børn, unge og forældre gør klar til start

Det er nu ikke kun de unge fra linjefaget Mols i Udvikling der giver en hånd med i indsamlingen til det nye fælles hus ved Molshallen og Molsskolen. Linjefaget Rend og Hop, der er et løbehold på Molsskolen, valgte at afslutte året med et løb for hele Molsskolen og forældre, hvor hver eneste kilometer blev honoreret med 1 krone af de 4 sponsorer, Sparekassen Djursland, Min Købmand Knebel, Tved Daglig Brugs og Viktech, som de unge havde fundet til dagen. Der var god stemning og mange af de allermindste gav den Læs resten

Nye molboer på vej…

Af Sofie Saxtoft Højlund, Mols i Udvikling

Der var god stemning og livlig summen, da Mols og Helgenæs søndag d. 27/5 inviterede til Åbent Hus. Ca. 200 potentielle tilflyttere, nye borgere og indfødte molboer mødtes fra morgenstunden til brunch med hjemmelavet marmelade, brød og rigelige mængder kaffe. Målet med arrangementet var at give gæsterne en rigtig ”Mols-oplevelse” med masser af aktiviteter og fælles hygge – og måske inspirere endnu flere til at flytte til området.

Gæsterne fik i løbet af dagen mulighed for at snuse til områdets mange fritidstilbud, prøvesmage lokal øl, besøge børneinstitutioner og skoler eller tage med på guidet bustur rundt på Mols og Helgenæs. Hovedarrangøren var Bosætningsgruppen under Mols i Udvikling, men overalt i området havde befolkningen budt ind med hjælp og opbakning, fx ved at melde sig som kaffeværter eller ved at hejse flaget som gestus. Læs resten

Brugerinddragelse omkring Knudepunktet i Knebel er i fuld gang, og du kan stadig nå at bidrage med gode ideer

Nu er organiseringen for byggeprojektet ved at falde på plads og vi er i fuld gang med det næste skridt, hvilket betyder at rumprogrammet, som er den overordnede ramme for byggeriet “Knudepunktet”, skal trykprøves og tilpasses en sidste gang, inden vi starter en arkitektkonkurrence. Rumprogrammet er brugernes såkaldte “bestillingsliste” til arkitekterne, og skal danne grundlag for de oplæg de byder ind med.

Der er lavet 5 brugergrupper, hvor der er tilknyttet en tovholder til hvert team:

Madhus:  Tovholder: Marianne Als Nielsen (tlf. 21 81 45 36;  marianne.als.nielsen@gmail.com)

Bevægelse inde: Tovholder Inge Boie (tlf. 21 76 72 46; i.boie@mail.dk

Bevægelse ude:  Tovholder Søren Ibsen (tlf. 26 74 22 41; ibsen@aktivsport.dk)

Kultur: Tovholder Kasper Nissen (tlf. 21 12 48 30; kanis@syddjurs.dk)

Børneliv: Tovholder Jette Kristensen (tlf. 86 35 17 65; jekr@syddjurs.dk)

Der vil i løbet af de næste par uger blive afholdt møder mellem de enkelte Læs resten

Byens Blå Torv holder åbent hus – søndag d. 10.6 kl. 10-14! Kom og se arkitekternes første udkast!

Der holdes åbent hus i Brohuset på Knebelbro Havn, søndag d. 10. juni kl. 10.00 – 14.00.

Her kan du blandt andet se det første udkast til planerne for Byens Blå Torv.

Læs mere i nyhedsbrevet herunder om arrangementet den dag og om de andre fine aktiviteter der er på havnen.

Nyhedsbrev havnen

 

 

Få én på opleveren til Åbent Hus på Mols og Helgenæs

Mols og Helgenæs skruer charmen på og åbner dørene på vid gab, når frivillige, foreninger og erhvervsliv inviterer til Åbent Hus søndag d. 27. maj 2018. Det bliver en folkefest med aktiviteter i hele området for både børn og voksne. Tanken er at give børnefamilier og andre interesserede en ægte ”Mols-oplevelse” med masser af natur, hygge, fællesskab – og forhåbentlig give endnu flere lyst til at flytte til området.

Mange har de seneste år fået øjnene op for, at Mols har noget ganske særligt at tilbyde – ikke mindst for børnefamilier. Helt unik natur, stærke fællesskaber, gode børneinstitutioner og skoler samt et spirende iværksættermiljø har betydet, at stadig flere ser Mols som et oplagt alternativ til tilværelsen i de trængte større byer. Hvis du også er nysgerrig på, hvad livet på landet kan give dig og din familie, så er du velkommen til brunch og en dag spækket med oplevelser på Mols og Helgenæs søndag d. 27. maj. Læs resten

Vi kan, når vi står sammen!

Af Sofie Saxtoft Højlund, Mols i Udvikling

Mols har på ganske få år vendt tendensen med faldende børnetal, fraflytning og tiltagende mat ”udkantsstemning” til i dag at være et område i rivende udvikling med mange tilflyttere, et spirende kreativt og innovativt miljø og et stærkt lokalt fællesskab på tværs af områdets mange landsbyer. Forklaringen på dette markante skift skal bl.a. findes i paraplyorganisationen Mols i Udvikling (MiU) – et lokalt og frivilligt initiativ, som har til formål at samle lokale foreninger, institutioner og ildsjæle i den fælles indsats for at gøre Mols til et attraktivt sted at leve.

Fælleshaverne i Knebel

MiU blev egentlig skabt på en trist baggrund. Omkring 2014 stod det klart, at det inden for en kortere årrække ville blive nødvendigt at sammenlægge de små skoler og institutioner på landet. Man var fra kommunalpolitisk hold overbevist om, at den urbaniseringstendens, som gennem længere tid havde præget samfundet, uundgåeligt også ville få konsekvenser for Syddjurs Kommune og dermed også for Mols. Men lokalbefolkningen, skolen og børnehaverne ville det anderledes! Frem for offerattitude og apati valgte man at tage kampen op og insistere på, at man kan vende en udvikling, når man står sammen og kæmper. Læs resten