Månedsarkiv: november 2018

Så er den nye tovholder til Mols i Udvikling fundet

Eva Strøm bliver ny tovholder for Mols i Udvikling pr. 1. januar 2019. Hun er 44 år og kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent og projektleder i Landsforeningen af Menighedsråd.

Tidligere har hun arbejdet med forebyggelseskampagner som informationsansvarlig i Aarhus Brandvæsen og med markedsføring som tekstforfatter på envision reklamebureau. Hun kommer med erfaring som projektleder og med en stor viden om kommunikation i alle afskygninger. Nu ser hun frem til nye udfordringer som tovholder: Læs resten

Tilflytter-brunch med hyggesnak og drømme

af Sofie Saxtoft, Mols i Udvikling

Der var flot fremmøde og god stemning ved søndagens brunch for ny-tilflyttere i Knebel.

“Det gode ved at bo på Mols er, at alt kan lade sig gøre – hvis vi selv gør det.”

Sådan lyder velkomsten fra medarrangør Ole Brus Sørensen, da Borgerforeningen Mols og Mols i Udvikling søndag formiddag slår dørene op til brunch i Molshallens cafeteria for alle områdets ny-tilflyttede borgere.

Flaget er hejst og ca. 60 nye molboer i alle aldre er mødt frem til et par timer med god mad, information om området og – ikke mindst – hyggeligt samvær med nye naboer. Hen over kaffekopper og pølsemadder går snakken lystigt om alt fra muligheden for at åbne tyrkisk restaurant til at oprette legegrupper for småbørnsfamilier. Det er tydeligt at mærke, at netop lysten til at realisere drømme og være med til at skabe et godt og levende lokalmiljø er noget, både ny-tilflyttere og ’gamle molboer’ er fælles om. Læs resten