De korte nyheder fra Mols i Udvikling

Påske update 2018 af Eva Elsig

Intet nyt er godt nyt siger man 🙂 og ja det gør sig bestemt også gældende for de mange grupper der arbejder med deres spændende projekter under paraplyen Mols i Udvikling.

Vinteren har budt på rigtig mange møder omkring planlægningen af det nye Knudepunkt. Vi har travlt med fondsansøgninger, indsamling og ikke mindst definering af det helt præcise indhold i det nye mødested. I kan følge indsamlingen på de bannere der hænger på skolen og ved Molshallen, samt her på siden.

Heldigvis er vi mange der hjælper hinanden på kryds og tværs af grupperne og om ikke så længe trækker mange grupper og andre lokale i arbejdstøjet når årets Bosætningsdag løber af stabelen søndag d. 27. maj i Molshallen. Der kommer snarest muligt mere information ud om dagens program, så følg med her og på Facebook.

Også Byens Blå Torv har travlt med projektet omkring havnen i Knebelbro – her kommer der også snarest muligt nyt her på siden omkring den proces og deres fremskridt.

Årets Bålfestival på Karpenhøj er fastsat til lørdag d. 19. maj og her følger også snarest mere information både her og på vores og Karpenhøjs facebook side.

Sidst men ikke mindst så har der for nylig været afholdt Syddjurs Awards og her løb ildsjæle fra Mols med hele 4 ud af 10 priser:

Jørgen Ørgård fik Frivilligprisen og Rotarys Hæderspris. Inge Boie fik Nationalparkens Natur- og Friluftspris og de unge fra Molsskolens linjefag Mols i Udvikling fik Demorådets pris. Endnu engang tillykke til dem alle, det er så flot og velfortjent!

Vi vender snarest tilbage med mere nyt og ønsker jer i mellemtiden en rigtig dejlig påske 🙂

 

SHARE
Facebook
Facebook
GOOGLE
GOOGLE
http://molsiudvikling.dk/2018/03/28/de-korte-nyheder-fra-mols-i-udvikling/
LINKEDIN
Mols I Udvikling på Instagram