Månedsarkiv: december 2017

Krybbespil med stof til eftertanke på Mols

Onsdag d. 20. december kl. 17 slår Tved Kirke dørene op til årets krybbespil: ”En stjerne på himlen”. I år byder forestillingen på hele 21 spirekorsbørn i smukke, skræddersyede kostumer. Organist og korleder Judith Völker håber, krybbespillet kan give børn og voksne lidt at tænke over i julen.

Af Sofie Saxtoft Højlund, Mols i Udvikling

Valdemar, Anton, Mathilde og Julie øver hyrdernes sang i Tved Kirke. Foto: Michelle la Cour Villumsen

”Julen skal ikke bare handle om at flå 1000 gaver op. I ’En stjerne på himlen’ lærer vi, at det er kærligheden som bliver født, når det er jul. Om du er lille eller stor, rig eller fattig betyder ingenting – alle er vigtige, og vi skal passe på hinanden”

Judith Völker er ikke alene en dygtig organist og korleder ved kirkerne på Mols og Helgenæs, hun er også et menneske med stærke værdier og et passioneret ønske om at bidrage til børn og unges liv via musikken. Læs resten

Glædelig jul fra jeres nye naboer og Integrationsgruppen

I snart 2 år har der boet flygtninge med opholdstilladelse i den tidligere Tved Sparekasse. En frivillig gruppe under Dansk Flygtningehjælp og Mols i Udvikling har forsøgt at hjælpe dem godt i gang i Danmark. Det er snart ikke til at vide, hvem der har fået mest ud af det: de nye naboer på Mols er nemlig dejlige, søde og spændende mennesker. Stop op og tag en snak med dem næste gang du møder dem. Det vil de blive glade for. Og det vil du måske også selv?

De ønsker en glædelig december og juletid til alle deres naboer på Mols.

Billedet er fra en julefrokost efter dansk opskrift hvor der også var gæster fra Kolind og Aarhus.

En molbohistorie – om Jan Schmidt

Jan Schmidt har været præst på egnen i 33 år. Med smil på læben og glimt i øjet har han haft stor betydning for sin menighed og for lokalsamfundet generelt. Mols i Udvikling har mødt Jan til en snak om de mange år på Mols og Helgenæs

Af Sofie Saxtoft Højlund, Mols i Udvikling

”Jeg vil gerne være alles præst – én som aldrig gør forskel på mennesker. Én som formår at være et lyttende medmenneske.”

Så er der en ny molbohistorie til jer alle sammen. Læs hele teksten her eller tryk på billedet. God læselyst.