Dagsarkiv: 23. oktober 2015

Nye ambassadører på Mols snart samlet !!!

Kommunens Distriktsråd for Mols og Helgenæs dækker næsten 20% af kommunens areal og indeholder flest landsbyer i forhold til de andre Distriktsråd. Derfor er det lidt vanskeligt af have føling med, og tage pulsen på så mange områder.

Vi kan desvære ikke tilbyde at alle ambassadører får sådan en bolig, men alligevel har 19 personer meldt sig PT.

Vi kan desvære ikke tilbyde at alle ambassadører får sådan en bolig, men alligevel har 19 personer meldt sig pt..

Derfor har Borgerforeningen / Distriktsrådet og Mols i Udvikling gennem den sidste halvanden måneds tid, arbejdet på at få etableret et ambassadørkorps med mindst en ambassadør fra hver landsby i Mols området. Ambassadørens opgave er i al sin enkelhed at formidle relevante oplysninger fra landsbyen til Distriktsrådet, og dermed Mols i Udvikling, eller den modsatte vej, og ellers er det op til den enkelte, hvor aktiv man ønsker at være. Tanken er endvidere at
samle ambassadørerne en gang imellem, men det er ikke meningen, at man skal rende til møder i tide og utide. Langt den største part af opgaven, løses via udveksling af mails eller over telefon eller internettet.

Det er en opgave, som er faldet i god jord. Hele 19 personer har takket ja til jobbet. Selv Bogens, landsbyen med det mindste indbyggertal på Mols og Helgenæs, har sin egen ambassadør.  

Området for Mols i Udvikling og de 24 byer der søges kontaktpersoner i.

Området for Mols i Udvikling og de 24 byer der søges kontakt personer i

Men der mangler endnu ambassadører for:
Egens Havhuse, Egens, Agri, Femmøller Strand, Landborup/Bjødstrup og Ørby.

Vi håber de tilslutter sig senere.

Er der en ildsjæl her, som vil løfte opgaven, kan de kontakte Jørgen Ørgård, formand for Borgerforeningen/Distriktsrådet og næstformand i Mols i Udvikling på mailadressen joergen@oergaard.dk